23948sdkhjf

Klassisk turnaround sikrer Emmerys

Bagerikæden Emmerys kan nu sætte punktum for en succesfuld treårig turnaound. Der er atter sorte tal på bundlinjen, nye butikker på vej og så har man skåret ind til benet for igen at fokusere på kernedyderne.
I denne måned kan adm. direktør Thomas Erik Knaack ånde lettet op. Den treårige turnaround-proces er ovre, og det endda med en yderst positiv udgang, skriver Fødevarewatch.

Klar til nye butikker
Da de nye ejere for tre år siden iværksatte turnaounden var det med fokus på de klassiske turnaround-dyder: reduktion af omkostninger, optimering og forenkling af processer, lukning af ikke profitable butikker, nye rapporteringssystemer og spildregistrering.

Og netop denne enkle tilgang har vist sig at være rentabel. Man har vendt underskud til overskud og er igen klar til at vækste, bl.a. med åbningen af to nye butikker her i maj måned.

Alene i 2014 har Emmery åbne ttre nye butikker og flere åbninger er på vej til efteråret, fortæller Thomas Erik Knaack.

Skåret ind til benet
For år tilbage kunne Emmerys præsentere et underskud på 10 mio. kr. (2011/2012), året efter var det reduceret til et underskud på 3 mio. kr og i år forventer direktøren et overskud i omegnen af 3 mio. kr. med en omsætning i på ca. 115-120 mio. kr.

At man på tre år har vendt skuden skyldes dels de klassiske turnarounddyder og dels at man har skåret ind til benet og igen er begyndt at fokusere på Emmerys' kernedyder: økologisk brød og kage.

- Jeg vil sige, at vi har skåret fokus endnu mere til. Det var vanskeligere at koncentrere sig om kvaliteten i så bred en produktpalet, som man havde på det tidspunkt med gryder, potter, pander og vin. Vi har skåret det ind til at satse på kerneprodukterne, siger Thomas Erik Knaack.

Originalartikel: http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article6694041.ece?ref=epn
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062